På rejse med Statens Kunstfond

Min lille kuffertpige er rejst ud i verden uden mig. Statens Kunstfond har udvalgt hende til at blive promoveret på de store messer (bl.a. verdens største børnebogsmesse i Bologna, som lige er løbet af stablen). Målet er at promovere dansk litteratur og vække udenlandske forlags købelyst, og når nu jeg ved, at der udkommer flere tusinde titler i Danmark om året, bliver jeg svært stolt på Lasses og mine vegne over, at “Pigen med den sorte kuffert” er blandt de 39 børnebøger, man har valgt at satse på. Hun er i det fineste selskab med Fupz, Strid, Karrebæk, Haller m.fl. Hun gemmer sig på side 14 i bladet “Danish Literary Magazine – Children and Young Adults 2016” som kan ses lige her:

 


Og skulle der dukke et udenlandsk forlag op med interesse for bogen, er det skisme okay! Om det så er Andorra, Vatikanet eller Liechtenstein: Kom frisk, det ville være for vildt!

 

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *